"I min professionelle karriere har jeg sat fokus på at nå resultater gennem menneskelige relationer på alle niveauer i den givne organisation, hos klienter, leverandører, opinionsdannere og beslutningstagere.

Erfaringerne rækker branchemæssigt fra forsikring og finans til marketing, salg og implementerende strategier i et af verdens største konsulenthuse. Mit arbejde for Royal & SunAlliance’s hovedkvarter i UK og derefter som Global Center of Excellence i Codan og Deloitte, kombineret med studier ved INSEAD i Frankrig har givet god erfaring med at arbejde i globale koncerner og med internationale kolleger.

De ledelsesmæssige resultater omfatter udvikling og implementering af bundlinjeorienterede forretningsplaner. Det er sket i længerevarende samarbejder med ledelser og bestyrelser in- og eksternt."

Rigmor Zobel Ravn har skrevet forordet til bogen "Succespunktet. Hemmeligheden bag kvinders succes" af Peter Horn og Benja Stig Fagerland. Læs uddrag fra forordet her.

Rigmor Zobel Ravn har også bidraget til bogen Følelsesøkonomien, om fremtidens markeder, af Peter Horn og Bo Bache, Forlaget Markedsføring.